Velkommen til Thyarts' allerførste nyhedsbrev - stedet hvor vi samler og fordeler nyhederne til alle os og alle jer.
Det udkommer en gang om måneden med alt det relevante nyheds- og ”reminder”- stof, der vedrører ThyArts’ medlemmer.
Akutte meddelelser videresendes naturligvis med det samme.
Det ligger også på hjemmesiden www.thyarts.dk.
Det næste nyhedsbrev udkommer i begyndelsen af januar.
Deadline til nyhedsbrevet
Stof til hjemmeside såvel som til nyhedsbrevet bedes fremsendt inden d. 1. i måneden, da det vil udkomme i den 1. uge af måneden.
Kunstcaféer annonceres
Kunstcaféer og andet, der er åbent for alle vil blive annonceret på www.thy-kultur.dk og www.thyweb.dk.
Webgalleriet - hvordan! - og snart, tak!
Webgalleriet er kommet et godt stykke af vejen allerede.
Når I sender til ’webgalleriet’ på www.thyarts.dk – hvor man har et "visitkort" – kan man sende disse oplysninger - jeg redigerer en smule i dem, så der er en ensartet linie gennem hele hjemmesiden, både tekstmæssigt og med hensyn til lay-out.
1) navn+adresse+tlf.nr.+mail+hjemmeside (der linkes)
2) kunstart, f.eks. maleri, glas, skulpturer
3) portrætfoto, max. 150 x 200 pixels
4) foto af 1 kunstværk, max. 350 x 350 pixels
5) evt. oplyse om man kun udstiller eller også sælger (af hensyn til folk på efterløn)
6) Åbningstider og adresse for værksted/galleri
Webgalleriet - hjælp fra Andreas
Hvis man mangler hjælp til billedbehandling, vil Andreas Rosmon gerne bistå. Han har mail a.c@rosmon.dk.
Næste Kunstcafé
Næste KUNSTCAFÉ bliver onsdag d. 27. januar 2010 kl. 19.30 i Hørdum Kulturlandsby.
Reservér nu! - Mere herom i januar.
Kursus med Preben Haven?
Kirsten Barlit arbejder på at få PREBEN HAVEN hertil for at give kursus i hans abstrakte kunst. Se www.prebenhaven.com. Det bliver vist i april engang. Mere herom i januar.
Transformatorkunst
Ane Marie foreslår, at ThyArts medlemmer kunne udstille i nedlagte ’transformatorer’. Tænk over om du kunne være interesseret! – Mere herom senere.
Værkstedsaften
VÆRKSTEDSAFTEN d. 10/2 2010 kl. 19.00 i Sjørring Idræts- og Kulturcenter.
Vi tegner og maler til menneske*menneske –udstillingen – efter påklædte levende modeller fra Sjørring Kunstforening.
40kr. inkl. kaffe.
Til sidst vil bestyrelsen og jeg ønske alle medlemmer i ThyArts
En GLÆDELIG JUL og ET GODT og KREATIVT NYTÅR!
Anette Ingeborg
Også Glædelig Jul herfra
Anne-Mette