Nyhedsbrev nr. 9. Oktober 2010

Kære medlemmer!

UDSTILLINGEN i Plantagehuset
slutter d. 7.okt. kl. 15, hvorefter udstillerne kan afhente deres værker. Kontoret har åbent fredag kl. 8 – 12, øvrige dage kl. 8 – 15. Deborah vil være der d. 8/10 kl. 12 – 13. I kan også afhente lidt i kl. 15 d. 7/10, hvor der er åbent.

Så er det NU! fotos til webgalleriet
I, der ikke har indsendt værkbillede + portræt til ThyArts webgalleri, bedes gøre det snarest og senest d. 1/11. Herefter vil man blive slettet, - idet det ikke ser godt ud med tomme galleri-sider. Se www.thyarts.dk.

Rum og Rytme
Der er udsendt information om Forårsudstillingen i Limfjordscentret – med temaet ”Rum og Rytme”. Tilmelding senest 1/12 2010!

Tegnekursus med TINE HIND
Vær opmærksom på tegnekurset med TINE HIND d. 4. – 5. dec. på Billedskolen i Heltborg! – Der er udsendt kursusprogram, men I får gerne igen!

Nye foldere på vej
’Foldergruppen’ har haft møde og indbyder nu til at melde sig, hvis man vil med i den nye folder, der skal være færdig til præsentation ca. 14 dage før forårsudstillingen. Se vedhæftede fil i mailen, hvor skemaet kan kopieres over i en ’word’, udfyldes og tilbagesendes. Så let i disse fagre internet-tider!

BOESNER katalog kan lånes.
Hvis nogen har brug for det, så ligger jeg inde med et stort BOESNER katalog! – som kan lånes.
Vær opmærksom på kommunens kultur-hjemmeside www.Thy360.dk, hvor vi også annoncerer arrangementer.

Udstilling? i Zone of Style
Interesserede i at udstille i ’Zone of Style’, Frederiksgade 2c, 7700 Thisted, ring 97921488.

Test en kunstrute
KUNSTCAFÉEN onsdag d. 27.okt. vil blive en ’test’ på en KUNSTRUTE – og er samtidig besøg hos nogle af ThyArts medlemmer:
En SYDTHY RUTE:
1. LONE MADSEN, Bredgade 19, Hurup kl. 19.00
2. LÆDERVÆRKSTEDET v/MARGIT ANDERSEN,
Flarupvej 7, Hurup kl. 19.30
3. EMIL MIKKELSEN, Ågade 10, Vestervig kl. 20.00
4. ANETTE INGEBORG, Engen 20, Vestervig kl. 20.30,
hvor vi drikker kaffe/te og ser dias-show, m.m.
TILMELDING senest d. 25/10 til mig, anetteingeborg@ofir.dk, tlf. 97941122.

Anette er på ferie!
Jeg har ferie d. 2. – 13.10., - I kan evt. kontakte næstformanden, Deborah, deborahdhansen@gmail.com, tlf.97971945/23231031

GOD VIND til alle!
Anette
tlf. 97941122