Gode tips til indramning af din kunst

Indramning af maleri og billede guide.

En flot indramning af din kunst er værd at investere i. Hvis du er en garvet køber af kunst, så vil du sandsynligvis vide dette. Men er du ikke så trænet i at købe kunst, så er det måske nyt for dig, selvom det i virkeligheden giver rigtig god mening. I denne guide vil du få hjælp til at vurdere, hvad en god indramning til din kunst kan være. Du vil desuden få dannet et overblik over, hvilke muligheder du har.

Uanset om det er et maleri eller billede, så er rammen et afgørende element for det endelige udtryk. Der findes idag uanet muligheder når det kommer til rammer. Du kan få guldrammer, rammer i træ og farver. Det kan være svært at vide hvilket materiale der egner sig bedst. Er du meget i tvivl, så kan du altid få en uforpligtende vurdering af din kunst og et forslag på indramning af dit maleri eller billede. Herunder følger nogle af de overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med din indramning.

En indramning giver kunsten større værdi

En god indramning har flere gode egenskaber. Og når du skal have lavet indramningen, så er der flere ting, du skal overveje, inden du vælger. Hvilke egenskaber skal den have, og hvordan skal den se ud? Hvad skal det give af ekstra egenskaber til din kunst? De rigtige valg kan have stor indflydelse på værdien af din kunst. Også hvis du går med tankerne om at sælge.

Hvilken form for kunst er der tale om? Er det et maleri, en plakat eller en tegning? Er det moderne eller klassisk? Ved du dette, vil du lettere kunne vælge en indramning, som passer til lige netop din kunst. Når du har fundet ud af, hvad der passer bedst til din kunst, så kan du med fordel vælge en ramme, som fremhæver billedets bedste sider. Til et klassisk maleri, vil det naturligvis passe bedst med en mere stiltypisk ramme, hvorimod en mere stilren og moderne ramme vil passe bedst til en nyere plakat eller et mere moderne maleri. Rammer kan fås i mange forskellige materialer, farver og på mål.

Der er nogle andre ting, du kan gøre, hvis du gerne vil give din kunst et bestemt udtryk. Du kan eksempelvis vælge at få lavet passepartout, som på en måde rammer billedet ind inde i rammen. Det kan give en utrolig flot effekt. Derudover kan du også vælge, om du vil have lavet en opklæbning af billedet. Det hjælper til at holde kunsten flot og glat over længere tid, da det ellers kan risikere at trække sig lidt sammen over tid og dermed blive krøllet.

Hvis din kunst bliver placeret et mere udsat sted, eksempelvis hvor det får meget sol, så kan indramningen også have en meget vigtig funktion i at beskytte kunsten. Det kan det for eksempel gøre ved at have UV glas, som beskytter mod solens stråler.

Sidst men ikke mindst, så er det godt at huske, at det er meget individuelt, hvad man kan lide af kunst og dertilhørende indramning. Derfor så husk at vælge noget, du selv rigtig godt kan lide.

Ingen kommentarer, Vær den første!

Din email bliver ikke vist.