Censur eller ej?

 af Anne-Mette Lehrskov

Thyarts er vokset helt utroligt på bare 3½ år! Jeg var lige flyttet herop og fandt ad skæbnens uransagelige veje frem til den stiftende generalforsamling i et telt i Kirsten Barlits have i august 2007. Og det var heldigt! Meget heldigt.

Et superfint netværk
Vi er jo bare en masse folk, der holder af kunst. Nogle er professionelle, andre er amatører, nogle har udstillingssteder, andre er interesserede og kunststøttere. Med over 100 medlemmer fordelt på rigtig mange kvadratkilometer stritter folks ønsker og arbejdsmetoder selvfølgelig i alle retninger - og det har Thyarts jo vist sig sagtens at kunne rumme. Folk mødes i foreningen, finder sammen om arrangementer, udstillinger osv. på kryds og tværs - der opstår det ene frugtbare samarbejde efter det andet. Til glæde for både de involverede og tilskuerne. Det er blevet et virkeligt superfint netværk, som jeg er stolt over at være medlem af.

Forskellige folk, forskellige tiltag
Når foreningen kan rumme så forskellige mennesker og tiltag, kan den selvfølgelig også rumme lidt forskellige udstillinger. Vi har en forårsudstilling og en efterårsudstilling. Den ene kunne være for alle, den anden kunne være en censureret udstilling, hvor vi fandt censorerne udenfor foreningen i kulturlivet.

Men hvorfor overhovedet have en censureret udstilling?
kan man med rimelighed spørge.

• Fordi det skaber respekt om foreningen.
• Fordi vi i højere grad bliver medspillere på det kulturelle område
• Fordi det får folk udenfor til at lægge mærke til os og BEGGE udstillingerne, og alle de andre arrangementer, vi har.
• Fordi det er lettere at få pressen til at skrive om os.
• Fordi det er lettere at skrabe penge sammen hos sponsorer, når vi engang imellem har brug for økonomisk støtte.

Derfor! Det giver respekt og anerkendelse til os allesammen.

af Ane Marie Foget

Jeg kom til at tænke på da jeg kørte hjem, at jeg ikke håber at debatten allerede har skabt usikkerhed hos enkelte medlemmer om man er "god" nok til at være medlem af ThyArts.

Jeg mener, at ThyArts meget hurtigt skal melde ud, at ThyArts er en forening hvor man kan være medlem om man har malet i mange år eller bare i 14 dage. Det skal være et sted hvor man trygt kan være med på udstillinger uden at blive bedømt af foreningen. Det skal også være et sted hvor man som "kunstnerspire" kan få taget det første skridt på "udstillingsvejen". Vi skal hjælpe hinanden med at blive bedre; men i netop dèn forening er der ikke nogen der er "bedre" end andre.

Som enkelt individ, kan man jo opsøge andre sammenhænge, som man måske rent kunstnerisk er mere lige med, hvis man har behov for dét.

Min mening er bare, at ThyArts skal vedblive at være en forening, hvor vi mødes på slap line - får gode råd hos hinanden - høre gode foredrag - udveksler erfaringer - kort sagt trygt kan mødes såvel erfarne som mindre erfaren udi "kunsten".

Jeg er bange for, at hvis ThyArt begynder at "lægge navn" til censurerede udstillinger, vil vi jager nogen ud af foreningen og det ville efter min mening være rigtig synd - nu hvor vi endelig har fået en forening, hvor vi sarte kunstnersjæle kan mødes i trygge rammer.

Lad os hjælpe hinanden med at blive bedre og lytte til kritiske røster, men styrke hinanden i at vi alle har en berettigelse i foreningen - selvom man ikke er nogen Picasso!